Om Carl Stahl
Bedst med løftegrej
Hos Carl Stahl A/S brænder vi for vores fag, og ser det som en af vores vigtigste opgaver, konstant at udvikle vores faglige viden samt produktsortiment, så du som kunde opnår en højere sikkerhed og større effektivitet i dit daglige arbejde med kraner, løftegrej eller faldsikring.
Som en del af Carl Stahl International har vi et stærkt moderselskab med over 138 års know-how i ryggen sammen med en række andre datterselskaber i flere lande, og vi udvikler hele tiden nye produkter til vores samlede sortiment, som i dag spænder over 12.000 varenumre.
Vores medarbejdere har mange års erfaring indenfor branchen, og de efteruddanner sig løbende, for at du modtager den bedst mulige rådgivning og service til produkterne. Derfor har vi også kompetencerne til at hjælpe dig med selv de mest komplicerede løfteopgaver samt specialløsninger.
Derfor er vi ganske enkelt ”Bedst med løftegrej”.
Vision, mission & værdier
Vision
Mission
Værdier
Vi uddanner vores medarbejdere, så alle led i virksomheden skaber personlig og økonomisk værdi. Vi er certificeret efter ISO 9001:2015, ISO 14001:2015, samt ISO 45001:2018. Vi stiller store krav om godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere i Carl Stahl og vi er stolte af vores virksomhed. Vi er en del af den verdensomspændende Carl Stahl Group.
Vores historie
CARL STAHL A/S blev etableret i Danmark i 1999 og har siden udviklet sig til en af de største leverandører af løftegrej til det danske marked. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 40 medarbejdere med afdelinger i Fredericia (hovedkontor), Taastrup og Rødby. Desuden servicerer virksomheden sine kunder med kørende service placeret i byer over hele landet.
CARL STAHL A/S er det danske datterselskab af det familieejede Carl Stahl Tyskland. Virksomheden er i dag Europas største leverandør af løftegrej og wireteknik med datterselskaber i hele verden.
I 1880 bliver virksomheden, der oprindeligt var et traditionelt rebslageri, grundlagt i Sussen øst for Stuttgart af Jacob Stahl. Jacob Stahl leder virksomheden frem til 1904, hvor sønnen Carl Stahl, der også har lagt navn til virksomheden, overtager ansvaret.
I 1930 overgår ansvaret for virksomheden til Jacob Stahls barnebarn, der også hed Carl Stahl. På daværende tidspunkt produceres primært reb og kamgarn, men produktionen udvides i løbet af kort tid til også at omfatte stropper.
Da Carl Stahls svigersøn Villy Schwenger indtræder i direktionen i 1966 begynder firmaet at ekspandere betragteligt. Fra 1970’erne og til i dag har virksomheden således udviklet sig til Europas største og en af verdens førende udbydere af løftegrej. I dag har Carl Stahl over 1.500 ansatte på verdensplan og er repræsenteret med datterselskaber i mere end 20 lande i Europa, USA, Nordamerika, Mellemøsten og Asien. Virksomheden er den dag i dag stadig familieejet.

Erhvervsnetværk
Hos Carl Stahl A/S deltager vi aktivt i flere seriøse erhvervsnetværk. Vi ser det som en mulighed for at være en del af faglige miljøer, hvor vi møder motiverede ledere fra mange forskellige brancher og derved styrker vores viden og indsigt på de markeder, vi opererer på.
For os er networking en vigtig forretningsdisciplin, der er med til at sikre os værdifuld viden og skabe de rigtige kontakter.
Erhvervsnetværk
Hos Carl Stahl A/S deltager vi aktivt i flere seriøse erhvervsnetværk. Vi ser det som en mulighed for at være en del af faglige miljøer, hvor vi møder motiverede ledere fra mange forskellige brancher og derved styrker vores viden og indsigt på de markeder, vi opererer på.
For os er networking en vigtig forretningsdisciplin, der er med til at sikre os værdifuld viden og skabe de rigtige kontakter.

Kran Branchen

FB Suppliers

Network Zealand
