Carl Stahl A/S stillede med en servicebil på årets Open Holeby og fik besøg af mange lokale og andre interesserede.

Solen skinnede fra næsten skyfri himmel, da der lørdag den 30. maj var Open Holeby på Lolland. Carl Stahl havde sendt en af sine test- og servicevogne, så interesserede kunne se og høre om hvordan man tester, kontrollerer og servicerer løftegrej og kraner. Arrangementet startede festligt, da Sakskøbing Tambourkorps spillede op for de mere end 2.000 glade gæster, der havde valgt at slå et smut forbi Holeby og bruge lørdagen i selskab med de mange lokale virksomheder, der deltog i arrangementet.

Carl Stahl A/S har gennem flere år haft kontor i Holeby, men i løbet af kort tid flytter man til Rødby. Det er lykkedes os at finde de helt rigtige lokaler tæt på byggepladsen og den nye tunnelfabrik, så vi er klar, når byggeriet af Femern Bælt tunnelen går i gang inden længe, forklarer Direktør Henrik Jørgensen fra Carl Stahl A/S.

Altid i nærheden.
Med det nye servicecenter har vi i alt 4 afdelinger med eget værksted i Danmark. Dertil kommer mere end 10 serviceenheder fordelt over hele landet, hvilket betyder, at vi altid er i nærheden og kan servicere vores kunder uanset hvor de har behov for det, slutter Henrik Jørgensen.