Alle vores medarbejdere har været på kursus for at holde sig opdateret på førstehjælp samt anvendelse af hjertestarter

Når vi nu har hjertestartere installeret i både vores Fredericia-afdeling, Taastrup-afdeling samt Esbjerg-afdeling, så synes vi også, at det er et absolut must, at vores medarbejdere kan sin hjerte-lunge-redning og føler sig sikre i at anvende hjertestarterne.

Derfor har vi været på førstehjælpskursus igen i år. For os er det vigtigt at prioritere disse kurser, for ifølge Trygfonden, så er Danmark et af de lande i verden, hvor flest vidner træder til og hjælper ved hjertestop udenfor hospital, men der er stadigt plads til forbedring. Det vil vi hos Carl Stahl naturligvis gerne være med til at støtte op om.

Kurset tog derfor udgangspunkt i førstehjælp både med og uden hjertestarter, og alle vores medarbejdere var meget engagerede i at få opfrisket hele processen. Herudover fik vi også gode inputs til værktøjer samt applikationer til mobilen, som kan være en stor hjælp i nødsituationer.