Hos Carl Stahl er vi meget stolte og glade for at kunne meddele, at vi har indgået en serviceaftale med DONG Energy Bioenergy & Thermal Power A/S. Aftalen løber over de næste 5 år og omfatter eftersyn af løftegrej på DONG Energy Bioenergy & Thermal Power A/S’ 10 værker i Danmark. Aftalens omfang er af en størrelsesorden, der gør, at vores målsætning om at udvikle en større serviceafdeling bliver indfriet hurtigere end forventet, da vi skal ud og investere i nyt mandskab samt nye biler for at kunne løfte opgaven mest optimalt.

Vi er meget stolte over, at vi har kvalificeret os til at kunne indgå denne spændende aftale og adm. Direktør Henrik Jørgensen udtaler: ”Vi har hos Carl Stahl arbejdet målrettet på at komme i betragtning til disse større udbudssager, hvor det netop har været meget vigtigt at have styr på vores systemer for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, da vi ved, at dette har en stor betydning for DONG Energy Bioenergy & Thermal Power A/S”.

Sikkerhed er nemlig altafgørende for DONG Energy Bioenergy & Thermal Power A/S, og dette stod allerede ganske klart ved det første Kick off møde, hvor de præsenterede ”THE SAFE WAY OR NO WAY”, som afspejler DONG Energys fremherskende sikkerhedskultur – en kultur som vi også genkender hos Carl Stahl, da sikkerhed er en af de absolut vigtigste værdier i vores organisation.

Vi forventer os meget af denne nye aftale og ser den som en investering i fremtiden, hvor begge parter kan udvikle samarbejdet igennem en tæt dialog, hvor nøgleordene er innovation, rådgivning og vejledning.