Søndag eftermiddag modtog vores afdeling i Esbjerg en opringning fra World Marine Offshore angående test ombord på to skibe, World Golf og World Passat.

Skibene ligger til havn i Emden i Tyskland og som altid var svaret ”naturligvis kan vi hjælpe”. Vores service tekniker kørte afsted mandag morgen med kurs mod Tyskland og foretog test opgaven.

Et tredje skib, Seagull, fra et andet rederi dukkede op mens han befandt sig på havnen. Han blev spurgt om han ikke kunne teste dette skib også og svaret var naturligvis ”ja”.

Sent mandag aften vendte vores service tekniker hjem, efter endt test på alle tre skibe og forlod tre glade og tilfredse kaptajner ombord på skibene.